FEIN fabriksgarantierklæring (udgave 28. september 2020)
Alt FEIN elværktøj kontrolleres og testes grundigt, og gennemgår en streng kvalitetssikring hos FEIN.
Kontraktlige eller lovbestemte garantikrav mod forhandleren berøres ikke af denne fabriksgaranti.
FEIN fabriksgaranti ydes iht. følgende betingelser:
- Garantiperioden er to år for forbrugere. I forbindelse med erhverv er garantiperioden et år. Perioderne beregnes fra den første brugers købsdato.
- Nedenstående er ikke omfattet af garantien:
- Værktøjsdele, der er udsat for brugsbetinget slitage eller anden naturlig slitage (for eksempel kulbørster eller ankre) og dermed har en begrænset levetid, samt andre skader på elværktøjer, der skyldes brugsbetinget slitage eller anden naturlig slitage. Det udgør derfor ingen mangel og er ikke genstand for FEIN fabriksgarantien, hvis levetiden udløber på grund af hård belastning, inden garantiperioden er udløbet.
- Beskadigelser på grund af force majeure som brand, eksplosion, styrt, lynnedslag, eksterne miljøbetingelser og andre skader ved naturkatastrofer.
- Mangler, der skyldes tilsidesættelse af betjeningsanvisninger, uhensigtsmæssig brug, overbelastning eller manglende vedligeholdelse og pleje.
- Skader, som er opstået ved brug af reservedele eller eftermonterede dele eller tilbehør og supplerende produkter, som ikke er originale FEIN dele, og brugen af sådanne dele kan medføre en skadessituation eller kan være en af grundene til, at skaden opstår.
- Produkter, hvorpå der er foretaget ændringer eller tilføjelser.
- Elværktøjer, der er adskilt helt eller delvist; de kan ikke fremlægges eller indsendes som garantisag.
- FEIN kan ud fra egen vurdering afhjælpe en anerkendt garantisag på to måder: Enten kan FEIN foretage en reparation af værktøjet, som er gratis for brugeren, eller også kan FEIN erstatte det med et fejlfrit værktøj (eventuelt med en afløsermodel). Udskiftede dele eller værktøjer bliver FEINs ejendom.
- Garantikravet skal gøres gældende inden for garantiperioden iht. punkt 1. Til dette formål skal det pågældende værktøj og den originale faktura, der skal indeholde angivelserne om købsdatoen og produktbetegnelsen, fremlægges eller indsendes komplet til sælgeren eller et FEIN garantiværksted.
- Maskindele, der er blevet udskiftet i forbindelse med en garantireparation har en ny standardiseret garantitid på 12 måneder, der begynder ved udleveringen af det reparerede værktøj til brugeren. Ikke udskiftede dele påvirkes ikke af dette. Med garantiydelsen hverken forlænges eller fornyes garantiperioden for værktøjet.
- Ved indsendelsen overtager indsenderen (køber) transportrisikoen og transportomkostningerne. Alternativt kan køberen gøre brug af FEINs afhentningsservice, hvis en sådan afhentningsservice findes i det pågældende land.
- Ydelserne i denne garantierklæring erlægges udelukkende af FEIN selv og af de af FEIN hertil udtrykkeligt autoriserede virksomheder.
3 års FEIN PLUS-garanti (udgave 28. september 2020):
- Ved alt FEIN værktøj og alle båndslibemaskiner samt alle li-ion-batterier og tilhørende ladeapparater, som fra den 28. september 2020 er købt hos en autoriseret forhandler, forlænges FEIN fabriksgarantierklæringens garantiperiode for førstegangskøberen (bruger) til 3 år, hvis køberen registrerer værktøjet inden for en periode af 3 måneder fra købsdatoen. Hvis der nedenstående ikke er reguleret afvigende ting, gælder bestemmelserne i FEIN fabriksgarantierklæringen for de 3 års FEIN PLUS-garanti.
- En forlængelse af perioden ud over de 3 år er ikke mulig i programmet "3 års FEIN PLUS-garanti".
- "3 års FEIN PLUS-garanti" dækker ikke: FEIN højfrekvens-elværktøjer, AccuTec-skruemaskiner, balancers, rørbearbejdningsværktøj, trykluftværktøj, NiCd- og NiMH-batterier samt tilhørende ladeapparater og produktemballage som f.eks. transportkasse. Disse produkter er stadig omfattet af FEIN fabriksgarantien.
- Garantien dækker heller ikke produkter, der er købt og monteret i et land, der ikke deltager i programmet "3 års FEIN PLUS-garanti". De deltagende lande kan ses på warranty.fein.com.
- Ud over de kriterier, der er angivet i punkt 2 i FEIN fabriksgarantien kan et produkt, i tilfælde af, at der ved et bestemt produkt tre gange er blevet reklameret en sammenlignelig mangel, blive udelukket fra "3 års FEIN Plus-garanti".
- Produkter, der allerede er registreret og er blevet solgt igen (secondhandprodukter), er ikke omfattet af programmet. Køberen af en brugt maskine kan ikke registrere maskinen på ny til programmet "3 års FEIN PLUS-garanti".
- Køberen skal selv foretage registreringen på internettet på adressen warranty.fein.com. Alternativt kan sælgeren (forhandleren) foretage registreringen for kunden efter dennes samtykke. Registreringsbilaget og den originale faktura, der indeholder købsdatoen, gælder som dokumentation. Registreringen gennemføres kun, hvis køberen erklærer sig indforstået med, at oplysningerne gemmes.